Hop til hovedindholdet

SKAB DINE EGNE CYKELKORT OG CYKELRUTER


Dato og tid

Torsdag d. 14. november 2019 kl. 09:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 13. november 2019 kl. 12:00

Sted

Restaurant Klinten, Klinteallé 1, 5600 Faaborg Restaurant Klinten
Klinteallé 1
5600 Faaborg

SKAB DINE EGNE CYKELKORT OG CYKELRUTER


Arrangementsbeskrivelse

Giv dine gæster flere oplevelser med dine egne cykelkort og -ruter

Mange gæster vil ud og opleve området omkring overnatningsstederne.

På workshoppen vil du få værktøjerne til at skabe og tegne én eller flere lokale cykelture, som kan inspirere dine gæster til at komme ud og få flere oplevelser – og måske til at blive lidt længere.

Du vil få indsigt i, hvordan du tilrettelægger en spændende cykeltur med et lokalt islæt. Vi fortæller bl.a. om ”stoppunkter” – det gode kaffested, den hyggelige vejbod eller den spændende attraktion, som du synes, din gæst skal opleve. Tiden mellem stoppunkterne (”whitespace”) er også en del af oplevelsen, og vi vil derfor komme ind på betydningen af de korte fortællinger om fx fugle, områdets historie eller fødevarer, for at skabe en helstøbt oplevelse.

På workshoppen vil vi også berøre, hvordan du formidler denne ekstra service på egne platforme. Dit konkrete udbytte af den her workshop er derfor, at du får skabt dine egne cykelture i relevante online værktøjer og som fysisk print, der er klar til brug i receptionen.

Workshoppen er nr. 2 ud af 3 om at skabe vækst med udgangspunkt i cykelgæster. Det er en fordel at deltage i alle 3 workshops for at få mest muligt output, men ikke et krav.

kursusindhold

1 hel dags workshop torsdag d.14. oktober kl. 9-16 

·         Grundlæggende oplevelsesdesign

·         Betydning af oplevelser omkring overnatningsstedet

·         Whitespace og stoppunkter

·         Virksomhedens brug af whitespace

·         Identificering og udvælgelse af stoppunkter

·         Google Maps, Endomondo og deres venner

·         Oprettelse af ruter på Google


Workshoppen udbydes af Destination Fyn i samarbejde med N8-samarbejdet og Dansk Kyst- og Naturturisme som del af EU-Socialfondsprojektet ”Danske Turismekompetencer”, og undervisningen er derfor gratis. Til gengæld skal deltagerne opfylde projektets adgangskrav. Det indebærer bl.a., at der skal føres timeregnskab ifm. kursusdeltagelse, idet deltagernes timeforbrug tæller som medfinansiering i projektet.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >