Hop til hovedindholdet

Forstå ABR 18 Udsat


Dato og tid

Torsdag d. 12. november 2020 kl. 16:00 til 19:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 6. november 2020 kl. 12:00

Sted

Mazanti — Andersen Korsø Jensen, Klosterbakken 12, 5000 Odense C Mazanti — Andersen Korsø Jensen
Klosterbakken 12
5000 Odense C

Forstå ABR 18 Udsat


Arrangementsbeskrivelse



I samarbejde med Mazanti-Andersen Korsø Jensen inviterer vi dig til et erfa-møde om ABR 18 (rådgiveraftalen).

Om mødet
Det fælles grundlag for aftaler om teknisk rådgivning og bistand i bygge- og anlægsbranchen – ABR 18 – har nu været i brug i godt et års tid, og vi oplever en stor efterspørgsel på viden om, hvordan aftalerne fungerer og fortolkes i praksis.

På mødet tager vi udgangspunkt i to konkrete og større sager, som har relevans for både rådgivere og entreprenører. Vi sætter fokus på samspillet mellem bygherre, rådgiver og entreprenør, og problemstillinger og faldgruber i aftalegrundlaget vil blive gennemgået med udgangspunkt i sagerne.

Undervejs belyser vi forskellene mellem ABR 89 og ABR 18, og vi giver forslag til, hvordan man ved regulering af AB 18 bedst muligt sikrer sig mod tvister, og hvordan man kan tilpasse betingelserne ift. en given opgave eller et givet samarbejde.

Der bliver mulighed for at diskutere sagerne i små grupper. Efterfølgende vil vi i plenum drøfte både de konkrete sager og andre spørgsmål fra deltagerne.

Efterfølgende byder Mazanti på netværk, sandwiches og vin.

Spørgsmål til ABR 18?
Hvis du allerede på forhånd har spørgsmål, du ønsker belyst, kan du sende dem til Louise Gjessing Lund Jensen på glj@mazanti.dk eller Lars Høj Andersson på lha@mazanti.dk inden mødet.

Gratis for medlemmer
Mødet er gratis for medlemmer af BYG FYN. Ikke-medlemmer kan deltage via et prøvemedlemskab. Tilmelding er nødvendig. Ved afbud senere end 2 hverdage før mødet opkræves et no-show gebyr på 500 kr.

Vi følger de gældende anbefalinger ift. Covid-19
Vi følger selvfølgelig gældende anbefalinger i forhold til Covid-19. Mødelokalet er indrettet efter gældende forskrifter, og der er håndsprit til rådighed.

Sådan behandler vi personoplysninger i BYG FYN

Deltagerliste
Ved tilmelding til arrangementer hos BYG FYN registrerer vi i forbindelse med din tilmelding fornavn, efternavn, mailadresse, telefonnummer, titel og organisation til brug for afholdelse af og kommunikation om arrangementet. Vi anvender oplysningerne til at udarbejde deltagerlister, som uddeles til deltagere og oplægsholdere ved det pågældende arrangement, som du har tilmeldt dig. En deltagerliste bruges udelukkende i netværks øjemed. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal fremgå af en sådan deltagerliste, er du velkommen til at kontakte os, hvorefter vi vil fjerne dine oplysninger. Du kan finde mere information herom i tilmeldingsbetingelserne, som du skal godkende i forbindelse med tilmelding til vores arrangementer.

Stemningsbilleder
Ved BYG FYNs arrangementer tager vi sommetider stemningsbilleder og/eller -video, hvilket du ved din tilmelding accepterer. BYG FYN kan bruge materialet på vores hjemmeside, nyhedsbreve, LinkedIn, markedsføringsmateriale mv. Ønsker du ikke at fremgå på sådanne stemningsbilleder/-video, kan du til enhver tid kontakte BYG FYN med oplysning herom.

Logofest.png

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >