Hop til hovedindholdet

Webinar: Teknologi-masterclass: 1 år med corona - hvad har vi lært og hvad nu?


Dato og tid

Torsdag d. 4. marts 2021 kl. 13:00 til 15:15

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 4. marts 2021 kl. 12:00

Sted

Webinar om Data , Online, 5230 Odense M Webinar om Data
Online
5230 Odense M

Webinar: Teknologi-masterclass: 1 år med corona - hvad har vi lært og hvad nu?


Arrangementsbeskrivelse

Destination Fyn har over en række på fem masterclasses sat fokus på teknologi i møde-, event-, hotel- og oplevelseserhvervet. Denne sjette og sidste masterclass løber af stablen et år efter første nedlukning af Danmark. Hvilke nyttige læringer kan vi tage med os videre, når vi skal planlægge og lægge hus til møder - hybride som fysiske - fremadrettet?

I dette webinar deler en række personer fra møde- og eventbranchen deres erfaringer om bl.a. deltageroplevelsen, tendenser blandt mødebookere, at holde fast i kerneprincipper og samtidig sætte sin forretning i spil på nye måder. 

Dette webinar henvender sig til mødesteder, hoteller, mødearrangører og andre, der er interesserede i det fysiske, hybride og digitale møde. 

Program  
13.00   Velkomst og introduktion til dagens program v/Destination Fyn og Michaela Andersen

13.10      Gør deltageren til helten – hvordan du skaber rammerne for den gode deltageroplevelse v/Michaela Andersen
Når du kender dine deltagere, ved du, hvad de forventer. Når du ved, hvad de forventer, har du også en større mulighed for at give dem den ekstra oplevelse.

Lær din deltager og kunde at kende. Michaela giver et lærerigt indblik i, hvordan du imødekommer deres krav og forventninger i en tid, hvor digitale ad ons gør deres indtog på møder og events.

13.30 Forventninger og tendenser i 2021 ifølge møde - og eventplanlæggerne v/direktør Olina Jægergaard, Kursuslex
Med udgangspunkt i en større undersøgelse fra 2020 vil Olina komme med sine tanker om, hvilke tendenser vi kan forvente i fra møde- og eventplanlæggere i 2021. 

13.50 Virtuelle Site Visits – hvad har det givet? v/Salgs- og Marketingchef Angelika Rosenberg, Severin Kursuscenter
Angelika vil dele erfaringer med at benytte visuelle fremvisninger på Severing Kursuscenter. 

14.00 Fællesskaber og digitale redskaber v/studiemiljøkoordinator Alexander Lentz, UCL
UCL har benyttet en række digitale redskaber til at lave aktiviteter og fastholde fællesskabsfølelsen blandt de studerende. Alexander vil fortælle om de positive læringer. 

14.10 Krise, vadested og nye perspektiver v/Chef for events og forening Hans Ravnkjær Larsen, Dansk IT
Med afsæt i den intense læringsrejse Hans og Dansk IT har været på i 2020 tager Hans os med igennem nogle af de ting, som har ændret sig radikalt med pandemien det seneste år – og lige så mange ting, som ikke er spor anderledes nu end før, og som mødeindustrien bør holde fast på som sin kerne. Hans lægger ud med spørgsmålet: ’Hvad er det nu lige vi er her for?’, og før vi er færdige, har alle fået noget at tænke over.

14.30 Sådan får du succes med at skabe en hybrid mødeoplevelse - lige nu og i fremtiden v/Præsident Majbritt Sandberg, MPI Scandinavia
Bliv klogere på, hvordan du kan afholde succesfulde digitale og hybride møder, hvor de fysiske mødelokaler bringes i spil på nye måder. Få ligeledes indsigt i, hvordan du kan imødekomme fremtidens behøv så dine mødedeltagerne fortsat oplever fysiske/hybride møder som værdifulde. Majbritt vil dele cases og læring fra events og venues, hun som formand for MPI Scandinavia har oplevet i de sidste 9 måneder. 

14.50 Debat om dagens tema med Hans Ravnkjær Larsen og Majbritt Sandberg faciliteret af Michaela Andersen

15.15 Afslutning

Michaela Andersen er facilitator på webinaret. Michaela er grundlægger af eventvirksomheden BYMA, og arbejder til dagligt med eventdesign, eventstrategier og projektledelse af events, og har over 20 års erfaring inden for møde- og eventbranchen.

Grundet den aktuelle covid-19-situation bliver denne masterclass afholdt som et webinar i stedet for det planlagte fysiske møde.

For spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Destination Fyns Morten Olstrup, mool@destinationfyn.dk / 23 63 80 36.

Destination Fyns arbejde med teknologi i møde- og eventbranchen bliver understøttet med midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.