Hvorfor fortælle om bæredygtighed?
For at få succes med at kommunikere om positive klimatiltag kræver det en særlig måde at kommunikere på. Til gengæld er potentialet for at lave engagerende kommunikation – og brande sig på det – virkeligt stort. Vi tager et kig på de værktøjer, der skal til for skabe engagerende storytelling, der løfter sig fra tal og fakta. Vi ser også nærmere på de faldgruber, der afholder mange fra at kommunikere om grønne tiltag, fx frygten for at blive beskyldt for greenwashing.
Sofie Hviid, journalist og digital rådgiver, LIV Kommunikation
Case: Letz Sushi – den ansvarlige vej.
Letz Sushi er gået forrest i arbejdet med at skabe en mere bæredygtig tilgang til sushi. Kæden er den første sushikæde i hele Europa, hvis fulde indkøb og salg af fisk og skaldyr er MSC- eller ASC-certificeret i alle led eller fra det nye danske mærke NaturSkånsom. De har indgået partnerskaber med WWF, sat fokus på plastikaffald, og restauranternes strøm kommer fra danske havvindmøller, og bambusspisepindene er FSC-certificerede. Direktør Anders Barsøe er meget åben om, at deres kunder ikke nødvendigvis køber mere sushi på grund af fokusset på bæredygtighed – men selvom bæredygtighed ikke konverterer til mere salg her og nu, er der ingen anden vej end den ansvarlige.
Anders Barsøe, direktør, Letz Sushi
Praktisk info omkring webinaret kommer fra Kforum op mod dagen. Ved tilmelding accepteter du tilmelding til Kforums nyhedsbrev (som kan afmeldes).
For spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Destination Fyns Mark Hauge Østergaard, mhoe@destinationfyn.dk / 2051 2728
Destination Fyns arbejde med bæredygtighed bliver understøttet med midler fra Interreg-projektet Circ-NSR.

