Hop til hovedindholdet

Guidet cykeltur på Ærø og koncert med Ida Riegels


Dato og tid

Tirsdag d. 1. juni 2021 kl. 10:30 til 16:30

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 1. juni 2021 kl. 10:30

Sted

Turistkontoret i Ærøskøbing , Ærøskøbing Havn 4, 5970 Ærøskøbing Turistkontoret i Ærøskøbing
Ærøskøbing Havn 4
5970 Ærøskøbing

Guidet cykeltur på Ærø og koncert med Ida Riegels


Arrangementsbeskrivelse

Tirsdag den 1. juni kan du opleve den ærøske østkyst, når vi starter ud foran turistkontoret i Ærøskøbing kl.10.30, hvor din cykelguider venter dig. Herfra cykler vi langs Nevrestien fra Ærøskøbing til Marstal (ca. 13 km). I Marstal kan du besøge Søfartsmuseet, nyde en frokost eller opleve de hyggelige badehuse ved Eriks Hale. Herefter går turen først langs sydkysten og ind i det bakkede terræn med udsigt over Det Sydfynske Øhav, inden du igen rammer Ærøskøbing. Her kan du blandt andet besøge Den Gamle Købmandsgård, Destilleriet på Torvet eller Hattesens Konfektfabrik, inden den står på kaffe og kage på Café På Torvet kl. ca. 15.00, hvor den cyklende cellist Ida Riegels giver koncert kl. 15.30. Ida Riegels er professionel klassisk cellist, som bl.a. har cyklet 1.000 km med sin cello langs Rhinen i Tyskland. Hun tager også cyklen og celloen med til Ærø.

Turen foregår i et roligt tempo, og alle kan være med. 

Hvis du ønsker at cykle selv uden guide, kan du følge denne cykelrute: Bike Route Planner - Ride with GPS Ruten er 27 km.

Praktisk information:
Pris 50 kr. Prisen inkluderer: Koncert med Ida Riegels, kaffe og kage på Café Torvet i Ærøskøbing samt cykelguide.

Fynboer kan tage med færgen fra Svendborg kl. 9.05-10.20, og komme retur med færgen kl. 16.35 (eller 17.35, hvis du vil have lidt mere tid til at udforske Ærøskøbing). Din cykel kommer med gratis på dagen i anledning af Fyn Cykler Sammen. Du skal derfor kun købe billet til dig selv.

Mødested foran turistkontoret i Ærøskøbing (Ærøskøbing Havn 4, 5970 Ærøskøbing) kl. 10. 30.

Turen er arrangeret i samarbejde med Ærø turist og Erhverv samt Café På Torvet.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >