Hop til hovedindholdet

Rethink Tourism 2021 - Destination Fyns årskonference


Dato og tid

Onsdag d. 24. november 2021 kl. 09:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 15. november 2021 kl. 23:55

Sted

Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart Milling Hotel Park
Viaduktvej 28
5500 Middelfart

Rethink Tourism 2021 - Destination Fyns årskonference


Arrangementsbeskrivelse

VELKOMMEN TIL RETHINK TOURISM 2021

Er fynsk turisme tilbage ved det gamle efter covid-19? Eller skal vores fremtid snarere betegnes som ”new normal”? Det stiller vi skarpt på under Destination Fyns årskonference Rethink Tourism 2021: Tilbage til Fremtiden. Derudover vil der være inspirerende oplæg med bud på, hvordan vi sammen skaber udvikling og forretning på Fyn og Øerne. 

På konferencen får du en unik mulighed for at møde Signe Jungersted, CEO hos innovations- og strategibureauet Group NAO. Hun stiller spørgsmålet: Hvad kan vi forvente af turismen efter alt, der er sket? Og giver i sit oplæg bud på de umiddelbare trends i rejsemønstre og -præferencer, tilpasning til kaos og krise samt de langsigtede, mere strukturelle forandringer for fremtidens turisme.

Mød også Christian Arnstedt, co-founder og CEO i Blazer Capital – og desuden kendt som den unge løve i DR’s populære iværksætterprogram ”Løvens Hule”. Christian deler ud af sin viden om, hvordan man forfiner en forretningsidé, skalerer sine løsninger og gøre dem salgbare, samt hvad han har taget med sig fra corona-krisen. 

Seks fremragende turismeaktører fra Fyn får i løbet af dagen 10 minutter til at sætte spot på succeser, udfordringer og nye eventyr. I programpunktet, som vi kalder 6x10, kan I møde:

  • Anders Aagaard, stifter og ejer af Madklubben om den succesfulde restaurantkædes entré på Odenses gastroscene.

  • Jakob Engmann, teaterdirektør for BaggårdTeatret om deres anmelderroste audiowalks, der har ført nye målgrupper til teatret.

  • Jan Grimstrup Larsen, direktør på Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter om rejsen fra total nedlukning til et overophedet møde- og konferencemarked  – og de greb der sikrer en bæredygtig forretning fremadrettet.

  • Henrik Neelmeyer, direktør for Egeskov, om hvorvidt partnerskaber en ny vej frem for museer og attraktioners udvikling, samt Egeskovs nye Camping Outdoor Museum. 

  • Lone Skjoldaa, chef ved Bridgewalking Lillebælt om corona-krisen set fra toppen af Lillebæltsbroen.

  • Dorthe Jørgensen, salgschef ved Odense ZOO om deres proces og strategi for den grønne ZOO.

Sidst men ikke mindst vil Rasmus Hessum, Laura Raidla og Sofia Wulff fra Destination Fyn give deres bud på, hvordan Fyn og Øerne skal markedsføres i 2022.

Dagens program lader vi Signe Jungersted guide os trygt igennem.
Signe Jungersted er CEO og partner i Group NAO, der primært arbejder med strategisk forandring og innovation inden for den brede oplevelsesøkonomi med kunder og partnere i store dele af verden. Nylige projekter inkluderer internationalt multi-klientstudie omkring turismeskatter, community-baseret turismeudvikling i Belfast, 101 Sustainable Ideas for Göteborg & Co samt udvikling af Turismekollektivet sammen med Visit Sydsjælland-Møn. Signe er tidligere udviklingsdirektør i Wonderful Copenhagen.


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tilmelding
Som medlem af Destination Fyn kan I deltage gratis med op til 2 personer. Tilmeld jer gerne samtidig - det letter administrationen. 

Er du ikke medlem af Destination Fyn koster det 575 kr. (inkl. moms) at deltage i Rethink Tourism. Det samme gælder, hvis I som medlemsvirksomhed ønsker at deltage med flere end de to personer.

Afbud og no-show-fee
Grundet vores ønske om at minimere ressource- og madspild ifm. konferencen kræves afbud senest d. 23. november kl.17.00, hvis du bliver ramt af sygdom eller anden uopsættelig aktivitet. Melder du fra efter dette tidspunkt, eller undlader du at møde op på dagen, så vil der blive opkrævet et no-show-fee på 325 kr.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >