Hop til hovedindholdet

Fynsk workshop for indspil til national erhvervsfremmestrategi 2024-2027


Dato og tid

Fredag d. 31. marts 2023 kl. 09:00 til 13:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 30. marts 2023 kl. 13:25

Sted

Nyborg Strand - Hotel og konferencecenter, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Nyborg Strand - Hotel og konferencecenter
Østerøvej 2
5800 Nyborg

Fynsk workshop for indspil til national erhvervsfremmestrategi 2024-2027


Vær med til at sætte retning på den fynske erhvervsindsats

Har du lyst til at sætte dit fingeraftryk på de kommende års erhvervspolitik og være med til at beslutte, hvad erhvervsfremmeindsatsen på Fyn skal fokusere på? 

Det håber vi, at du har.

Arbejdet med at kortlægge og beslutte, hvad midlerne til dansk erhvervsfremme skal bruges til i den kommende strategiperiode, er i fuld gang.

Og vi vil gerne have dit indspark.

Derfor inviteres du til at møde op, når der 31. marts er strategiworkshop. Det er Erhvervshus Fyn og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der inviterer.

Drøftelserne vil danne grundlag for et indspil til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses kommende strategi, der sætter rammen for den decentrale erhvervsfremmeindsats fra 2024 og fire år frem.

løbet af workshoppen vil du blive præsenteret for de trends, der anes i horisonten, og du vil få mulighed for at diskutere, hvilke muligheder og udfordringer, det giver for SMV-segmentet. 

Du vil ligeledes deltage i gruppedrøftelser om de temaer, der ligger tættest på dig og din virkelighed.

Workshoppen afvikles på Hotel Nyborg Strand d. 31. marts kl. 09.00-13.00. 
(Tilmeldingsfrist d. 15/3).


Program:

Kl. 08.30: Ankomst og udlevering af navneskilte

Kl. 09.00: Velkomst og intro v. Borgmester, Kenneth Muhs, bestyrelsesformand Erhvervshus Fyn & Claus Jensen, bestyrelsesmedlem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 

Kl. 09.20: Megatrends og deres betydning v. Jens Nyholm, direktør IRIS Group 

09.45: Styrkepositioner og potentialer på Fyn v. Niels Erik Haug-Larsen, direktør Erhvervshus Fyn

10.05: Debat i mindre grupper

10.15: Introduktion til temasessioner og kort pause 

10.30: Workshop session 1 – dialog og input til temaer 

11.15: Pause og netværk 

11.30: Workshop session 2 – dialog og input til temaer 

12.15: Afrunding – og next steps v. Iris Group, Pluss Leadership, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Erhvervshus Fyn 

12.30: Frokost og netværk 

 

Temamuligheder:

Eksport: Hvordan sikrer vi, at fynske virksomheder får de bedste vilkår for at kunne handle over grænserne? Er der eksempelvis digitaliseringsindsatser, der skal prioriteres og understøttes bedre?

Styrkepositioner: Hvilke nye styrkepositioner er spirende på Fyn, og kan vi generelt arbejde med at fremme disse? I den nuværende strategiperiode arbejder vi med robot- og droneteknologi, maritime erhverv, fødevarer, turisme, byggeri og anlæg samt velfærdsteknologi.  Hvordan kan vi på Fyn forstærke udviklingen i de eksisterende styrkepositioner?

Iværksætteri: Der er et godt miljø for iværksættere på Fyn, men hvordan sikrer vi, at så mange som muligt skaleres – gerne internationalt?

Det fynske fyrtårn: Med fyrtårnsprojektet NextGen Robotics sigter Fyn efter at blive førende på innovation og udvikling af robotter, der kan bruges til vand, til lands og i luften. Hvordan sikrer vi, at tech-løsningerne spreder sig til andre brancher, og hvordan får vi koblet underleverandører på fyrtårnsprojektet?

Grøn omstilling: Hvordan sikrer vi, at der skabes bæredygtige arbejdspladser og attraktiv bosætning på Fyn også om 10 år? Med Fyn 2030-projektet arbejdes der specifikt med bæredygtighed og grøn omstilling, og det er vigtigt at holde dampen oppe på omstillingen. Men hvad er de vigtigste redskaber?

Vær venligst opmærksom på, at man kan deltage i to workshop-sessioner. 

Vi glæder os til at se dig! 

   

 

Hvordan bruger vi dine oplysninger?
Jeg er informeret om, at Erhvervshus Fyn opbevarer oplysninger om mig. Oplysningerne anvendes udelukkende i forbindelse med de aktiviteter, som udføres for/af mig som deltager. Ligeledes er jeg opmærksom på, at nogle af mine oplysninger vil blive delt (navn og organisation) i forbindelse med udlevering af en deltagerliste til deltagere og oplægsholdere på det arrangement, jeg er tilmeldt.

Læs mere om Erhvervshus Fyns persondatapolitik her: Persondata | Erhvervshus Fyn (ehfyn.dk)  

Offentliggørelse af billeder og video:
Bemærk! Ved tilmelding til dette arrangement giver du samtidigt tilladelse til, at Erhvervshus Fyn må offentliggøre billeder og video fra arrangementet, hvor du er på. 

Har du spørgsmål til arrangement og/eller ønsker du ikke at fremtræde på billeder/video, kontakt da venligst: annck@erhvervshusfyn.dk 

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Erhvervshus Fyn
Tlf: +45 30605758
annck@erhvervshusfyn.dk

Kontaktinformation til arrangør

Erhvervshus Fyn
Tlf: +45 30605758
annck@erhvervshusfyn.dk