ESG-dagsordenen brager af sted. Faktisk er den her allerede. Fra nytår vil mange børsnoterede virksomheder være underlagt EU-krav om afrapportering på bæredygtighed. En kaskade af krav til underleverandører er forventelig, men det åbner også for at hav af muligheder.  
 
Er du klar? Til at håndtere krav – og til at gribe muligheder?  
 
I dette nye, stærke netværk samler Erhvervshus Fyn topledere om ESG-dagsordenen. Formålet er at dele erfaringer med andre virksomheder, blive klogere på hvilke forretningsmæssige potentialer, der ligger i ESG, samt ruste dig til den ikke så fjerne fremtids dokumentationskrav fra europæiske og danske myndigheder.
 
Vi inviterer derfor til fem årlige møder med tematiske emner. Vi har defineret det første, men sidenhen skal møderne imødekomme de behov og ønsker, netværket efterspørger. Der vil være mulighed for at møde virksomheder, store som små - med samme udfordringer som din - og for at netværke med andre fynske virksomheder udenfor og inden for din branche.
 
Det første møde er mandag 29. januar kl. 16.00-18.00 hos dagens vært, KiiltoClean i Assens. 
 
Temaet er social bæredygtighed, og du vil møde: 
  • Bo Eriksen, direktør i KiiltoClean, hvor man allerede er godt i gang med at arbejde med social bæredygtighed. Få et indblik i de udfordringer, tanker og ikke mindst gevinster, der ligger bag indsatsen.  

  • Benny Christensen fra virksomheden Grow, der står bag den sociale bæredygtighedsberegner. Han vil fortælle dig, præcis hvor meget du som virksomhed kan hjælpe mennesker, og ikke mindst hvad værdi det har for samfundet.  

  • Erhvervshus Fyn, som faciliterer netværket.