Hop til hovedindholdet

Rethink Tourism X Outdoor


Dato og tid

Onsdag d. 9. oktober 2024 kl. 08:30 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 4. oktober 2024 kl. 15:00

Sted

Gorilla Park, Rødmevej 47, 5771 Stenstrup Gorilla Park
Rødmevej 47
5771 Stenstrup

Rethink Tourism X Outdoor


Sammen skaber vi endnu bedre outdooroplevelser

Fyn og Øerne er kendt for sin smukke natur og ikke mindst de gæstfrie og venlige fynboer. 83% af turisterne vælger Fyn og Øerne på grund af naturoplevelserne, og ikke mindre end 78% kommer for at møde den venlige og imødekommende lokalbefolkning.

Men måske kan vi gøre det endnu bedre? 

Det er præcis, hvad vi vil udforske sammen på konferencen Rethink Tourism X Outdoor. Her dykker vi ned i, hvad det er gæsterne efterspørger, og sammen inspirerer vi hinanden til nye ideer, som kan løfte oplevelsen for outdoorgæsterne på Fyn og Øerne.

Vi har fundet et skønt sted, sammensat et inspirerende program og inviteret nogle engagerede oplægsholdere. Det eneste, vi mangler, er dig!

Tilmeld dig i dag og vær med til at skabe uforglemmelige oplevelser for dem, der besøger Fyn og Øerne.

Dagens program:

08.30 - 09.00 Ankomst – morgenmad og netværk
09.00 - 09.30 Velkomst
09.30 - 10.15  Outdoorturisme på Fyn og Øerne – siden sidst
10.30 - 11.30  
Eventyr til fods og på cykel: Et blik ind i                outdoorturisters verden v. Dennis Grauslund, Ecojoys
Dennis præsenterer kerneindsigter baseret på en dybdegående analyse af outdoorturisters digitale modenhed – i dagligdagen og på ferien - hvilke udfordringer de har i forbindelse med deres outdoorferie, og hvordan deres adfærd i relation til outdoorferier er både før, under og efter selve ferien.
11.30 - 12.30
Frokost - netværk 
Præsentation af Gorilla Park
12.30 - 13.15  
Fucking flink v. Lars AP
Flinkhed er en overset superkraft, vi alle har til rådighed. Den løfter vores humør og energi. Og så giver den os fantastiske oplevelser med andre. Lars AP giver en indflyvning til flinkhed og kommer med konkrete tips til, hvordan vi kan skrue op for den sociale termostat. Sammen finder vi på små greb, der gør det til en endnu bedre oplevelse at være gæst på Fyn og Øerne.
13.15 - 14.00
Brainstorm i grupper
- hvordan bliver vi fucking flinke? 
14.00 - 14.15 Kaffe og kage
14.15 - 14.45 Grupperne præsenterer deres ideer
14.45 - 15.00 Tak for i dag

  

Dennis Grauslund er turismenørd hos Ecojoys. Han har en forkærlighed for analyser med tyngde. Han kommer med 5 års erfaring inden for undervisning og anvendt forskning, hvor fokus har været på at skabe ny viden, som skaber positive forandringer hos virksomheder i turismelandskabet. Derudover har Dennis været turismeudviklingskonsulent og projektleder for en af Danmarks største kystdestinationer.
   
Lars AP er manden bag bogen og bevægelsen Fucking Flink, som han startede med et mål om at mobilisere et af verdens lykkeligste folk til også at blive verdens flinkeste. Lars har over årene hjulpet virksomheder, kommuner og organisationer med at finde inspirerende (og sjove!) måder at komme hinanden ved. Han er desuden forfatter til halvanden håndfuld bøger, men er måske bedst kendt som manuskriptforfatteren bag Polle fra Snave.
  
 
Melder du afbud efter d. 8. oktober kl. 12.00, eller møder du ikke op på dagen, opkræver vi et no-show-fee på 500 kr. Dette er et udtryk for vores ønske om at minimere ressource- og madspild ifm. konferencen.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Destination Fyn
Tlf: +45 92826313
mva@destinationfyn.dk

Kontaktinformation til arrangør

Destination Fyn
Tlf: +45 92826313
mva@destinationfyn.dk