Hop til hovedindholdet

Invitation til kollektivt forløb: Bæredygtig gæsteadfærd og affaldshåndtering


Dato og tid

Tirsdag d. 1. april 2025 kl. 09:00 til 12:30

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 28. marts 2025 kl. 11:00

Sted

Scandic Odense, Hvidkærvej 25,, 5250 Odense SV Scandic Odense
Hvidkærvej 25,
5250 Odense SV

Invitation til kollektivt forløb: Bæredygtig gæsteadfærd og affaldshåndtering


Invitation til kollektivt forløb: Bæredygtig gæsteadfærd og affaldshåndtering

Vi glæder os til at se jer til et inspirerende og praksisnært forløb, hvor vi sammen vil arbejde på at forbedre affaldshåndtering og gæsteadfærd i jeres virksomheder. I samarbejde med eksperterne fra Transition, en rådgivningsvirksomhed med speciale i bæredygtig omstilling, vil vi identificere muligheder og barrierer i jeres affaldsstrømme samt udvikle konkrete handlinger, der kan skabe positive forandringer.

Workshoppen d. 1/4:
På workshoppen får I indblik i den gældende lovgivning samt de potentialer, der ligger i en optimeret affaldshåndtering. Vi vil i fællesskab analysere, hvilke handlinger I ønsker fra jeres gæster, og hvad der potentielt står i vejen for at realisere disse.

Kun når vi kender de ønskede handlinger, kan vi identificere barriererne for den ønskede adfærd. Med dette grundlag arbejder vi videre på de fremadrettede workshops, hvor vi sammen finder løsninger, der passer til netop jeres virksomhed.

Feltbesøg – jeres næste skridt:
Inden workshoppen tilbyder vi et feltbesøg af Transition. Transition arbejder med at skabe bæredygtige forandringer gennem dataindsamling og analyser, og de vil gennem feltbesøget give jer et skarpt indblik i jeres nuværende affaldsløsninger og gæsteadfærd.

På besøget foretager Transition observationer, situationsinterviews med gæster og personale samt tager etnografiske billeder for at skabe en helhedsforståelse af jeres affaldshåndtering. Efterfølgende afholder vi en individuel online sparring, hvor vi gennemgår resultaterne og drøfter mulige forbedringspunkter.

Vi ser frem til at arbejde sammen med jer om at skabe en mere bæredygtig og effektiv affaldshåndtering i det fynske turismeerhverv.

Tilmeld gerne op til to deltagere pr. workshop. 

Med venlig hilsen,

Mark Hauge Østergaard
Destination Fyn

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Destination Fyn
Tlf: +45 20 51 27 28
mhoe@destinationfyn.dk

Kontaktinformation til arrangør

Destination Fyn
Tlf: +45 20 51 27 28
mhoe@destinationfyn.dk