VELKOMMEN TIL RETHINK TOURISM 2025

Vi glæder os til at se dig til Destination Fyns årskonference Rethink Tourism 2025 onsdag den 5. november på UCL Seebladsgade i Odense.

Det gode værtskab er kernen i alt, hvad vi beskæftiger os med i turismebranchen. Værtskabet i mødet med den enkelte gæst, værtskabet til store events og konferencer og det fælles værtskab, vi løfter sammen på tværs af destinationen – og på tværs af destinationer. 
 
Værtskab er omdrejningspunktet for Destination Fyns årskonference 2025 for medlemmer, interessenter og samarbejdspartnere fra det lokale turismeerhverv. Glæd dig til en dag i turismens og værtskabets tegn, hvor vi sammen skal beriges med ny viden og inspiration til vores fælles arbejde med turismen på Fyn og Øerne.
 
I eftermiddagens program er der tre spor med tre forskellige sessioner i hvert spor. Ved tilmeldingen skal du vælge, hvilken 3 session du vil deltage i - du kan frit vælge mellem de forskellige sessioner.
 

>> Læs mere om indholdet af sessionerne i de tre spor og om, hvad og hvem du kan opleve på Destination Fyns årskonference 2025 her

 

TILMELDING

Medlemmer af Destination Fyn kan tilmelde op til to personer gratis. Tilmeld jer gerne samtidig - det letter administrationen. Vælg billettypen: Medlem - gratis

Medlemmer af Destination Fyn, der ønsker at deltage med mere end to personer, kan tilmelde ekstra deltagere for 385 kr. (inkl. moms) pr. person. Vælg billettypen: Medlem - betaling

Er du ikke medlem af Destination Fyn, koster det 1.785 kr. (inkl. moms) at deltage i Rethink Tourism. Vælg billettypen: Ikke medlem

Studerende på UCL: Vælg billettypen: Studerende på UCL

Afbud og no-show-fee
Du kan melde afbud til konferencen uden omkostninger frem til og med d. 23. oktober kl. 12.00. 

Ved afbud efter d. 23. oktober kl. 12.00 eller manglende fremmøde (uanset årsag) opkræver vi et no-show-fee på 385 kr. for billettypen Medlem - gratis. No-show-fee'et er et udtryk for vores ønske om at minimere ressource- og madspild ifm. vores årskonference.