20 km guidet cykeltur – oplev Tåsinge og lær det nye cykelnet at kende
Kom med på en smuk cykeltur og oplev Geopark Det Sydfynske Øhav fra sadlen – og lær samtidig at følge de helt nye blå cykelskilte med krydspunkter på cykelnettet.
På denne guidede tur viser vi dig, hvordan du nemt finder vej fra krydspunkt til krydspunkt, så du fremover selv kan sammensætte dine egne cykeloplevelser.
Turen starter ved turistkontoret på havnen i Svendborg ved krydspunkt 84. Herfra cykler vi mod Svendborgsundbroen, hvor du kan nyde den enestående udsigt over sundet – med Svendborg bag os og Tåsinge forude.
På Tåsinge går turen gennem den gamle skipperby Troense – en af Danmarks mest idylliske byer med sine mange fredede bindingsværkshuse fra 1700-tallet. Vi fortsætter ad den smukke Grønnegade mod Valdemars Slot, et af Danmarks største private slotsanlæg. Her holder vi en pause, hvor der er mulighed for at nyde en sandwich og noget at drikke.
Undervejs cykler vi forbi den over 400 år gamle Ambrosiuseg, der har fået navn efter digteren Ambrosius Stub, som var skriver på Valdemars Slot og fandt inspiration til sine digte netop her.
Vi fortsætter forbi Nørreskoven, der danner ramme om fortællingen om Elvira Madigan og Sixten Sparre – en af Danmarks mest kendte og tragiske kærlighedshistorier.
Vi slutter med en tur forbi Bregninge Kirke, hvor vi tager os tid til at nyde den storslåede udsigt over det sydfynske landskab, inden vi vender tilbage mod Svendborg – denne gang med udsigten over sundet fra den modsatte side.
Undervejs fortæller vi også om Geopark Det Sydfynske Øhav og de særlige landskaber og geosites, som er formet helt tilbage i istiden.
Efter turen er du klædt på til selv at tage på opdagelse på cykelnettet – og finde dine egne favoritruter.
Se ruten her:
Valdemars Slot-ruten
Læs mere om cykelnettet her:
visitfyn.dk/cykelnet
Niveau: For alle. Vi cykler i roligt tempo med flere pauser undervejs.
Inkluderer: Sandwich og drikkelse.
Turen er støttet af Nordea-fonden og arrangeret af Geopark Det Sydfynske Øhav og Destination Fyn
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 17. maj 2026 kl. 10:00 til 13:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 15. maj 2026 kl. 18:00
Sted
Visit Svendborg
Havnepladsen 2
5700 Svendborg
Arrangør
Erhvervshus Fyn
Tlf. +45 70235515
info@erhvervshusfyn.dk
Indlæser