Få styr på udvidet producentansvar for emballage (EPR) – og bliv klogere på EU’s nye emballageforordning (PPWR)
Udvidet producentansvar for emballage er blevet en realitet – og det rammer langt flere virksomheder, end mange tror.
Som producent, importør, brand-ejer, webshop eller forhandler kan din virksomhed have ansvar for den emballage, der bringes på markedet. Det gælder både i Danmark og, hvis virksomheden eksporterer til andre EU-markeder.
Samtidig er EU’s nye emballageforordning, PPWR, på vej. Den skal harmonisere emballagereglerne på tværs af EU og vil gradvist skærpe kravene til blandt andet emballagedesign, genanvendelighed, dokumentation, mærkning og reduktion af emballage.
Derfor inviterer Erhvervshus Fyn til et gå hjem-møde, hvor vi sammen med Vana A/S giver dig overblik over, hvad virksomheder bør have styr på nu - og hvordan EPR (Extended Producer Responsibility) og PPWR (Packaging and Packaging Waste Regulation) hænger sammen i en dansk og europæisk kontekst.
Vi ser blandt andet på, hvornår en virksomhed er omfattet af producentansvar, hvilke emballagedata der skal være styr på, og hvad reglerne betyder for virksomheder, der sælger til andre EU-lande.
Vi kommer også omkring, hvordan EPR og PPWR hænger sammen, hvad virksomheder allerede nu bør begynde at forberede sig på, og hvordan arbejdet med emballage kan kobles til ESG, cirkulær økonomi, kundekrav og grøn forretningsudvikling.
Arrangementet giver et overblik og en forståelse af retningen i reglerne. Det er ikke en juridisk detailgennemgang, men et afsæt for, at virksomheden kan vurdere sit eget ansvar og sine næste skridt.
Hvad får du ud af at deltage?
- Overblik over det udvidede producentansvar for emballage i Danmark
- Indsigt i typiske roller, ansvar og misforståelser
- Forståelse for, hvorfor EPR også er relevant at forholde sig til på eksportmarkeder i EU
- Indblik i, hvordan emballagedata bliver et vigtigt grundlag for både indberetning, dokumentation og fremtidige krav
- Introduktion til PPWR som en overbygning på den emballagedagsorden, virksomheder allerede møder gennem EPR
- Inspiration til, hvordan emballagearbejdet kan kobles til ESG, cirkulær økonomi, kundekrav og grøn forretningsudvikling
- Mulighed for at stille spørgsmål til VANA A/S og Erhvervshus Fyn
Der kan blive taget fotos og video på dagen til ekstern kommunikation. Ved deltagelse i arrangementet accepterer du dette.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 22. juni 2026 kl. 14:30 til 17:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 18. juni 2026 kl. 23:55
Sted
Dalum Landbrugsskole
Landbrugsvej 65
5260 Odense S
Arrangør
Erhvervshus Fyn
Tlf. +45 25505308
stna@erhvervshusfyn.dk
Indlæser