Hop til hovedindholdet

Intimkoncert med cellisten Ida Riegels ved Glavendrupstenen (fra Otterup) Aflyst


Dato og tid

Fredag d. 28. maj 2021 kl. 10:00 til 14:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 27. maj 2021 kl. 09:00

Sted

Otterup Torv, Otterup Torv, 5450 Otterup Otterup Torv
Otterup Torv
5450 Otterup

Intimkoncert med cellisten Ida Riegels ved Glavendrupstenen (fra Otterup) Aflyst


Arrangementsbeskrivelse

OTTERUP. Den 28. maj har du mulighed for at komme til intimkoncert med den cyklende cellist Ida Riegels ved Glavendrupstenen i forbindelse med cykelfestivalen Fyn Cykler Sammen (se flere cykeloplevelser på www.fyncyklersammen.dk). 

Hvis du har lyst, kan du starte ud med en guidet cykeltur fra Otterup Torv med start kl. 10.00. Der cykles ca. 10 kilometer i roligt tempo inden ankomsten ved Glavendrupstenen. Her kan du nyde din medbragte madpakke samt koncerten med Ida ved 11-tiden, og efterfølgende høre mere om Glavendruplunden, når guiden fortæller om stenens og vikingernes historie. Derefter går turen tilbage til Otterup via en smuk omvej igennem idylliske landsbyer (ca. 20 km). Hvis benene er trætte, kan du også cykle samme vej tilbage (ca. 10 km). 

Ida Riegels er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har turneret i flere dele af verden. Hun har gennem de seneste år etableret sig som cyklende cellist, og under Fyn Cykler Sammen kan du høre hende spille Bachs musik for solo cello og en håndfuld kompositioner af Ida Riegels, som er skrevet med inspiration fra oplevelser på hendes mange koncertrejser. Undervejs i koncerten vil man kunne høre om Idas 1.000 km lange koncertrejse på cykel op gennem Europa, og om hvilke aha-oplevelser man kan have ud af at bygge en cello. 

Alle er velkomne, også selv om du ikke cykler fra Otterup eller ønsker at cykle alene. Koncerten er gratis, men tilmeld dig, hvis du vil cykle sammen med en cykelguide, så han ved, hvor mange I bliver.  

Du kan se beskrivelse af cykelruten her: Cykeltur: Glavendrup-Ruten (visitnordfyn.dk) 

Husk madpakke og drikkelse samt evt. picnictæppe. Koncerten er udendørs. 

Tidspunkt: Kl.10.00 - ca. 14.00 afhængigt af cykeltempo. 

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >