Hop til hovedindholdet

Innovation og Klynger – bliv klogere på mulighederne med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse


Dato og tid

Torsdag d. 25. november 2021 kl. 14:00 til 17:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 22. november 2021 kl. 12:00

Sted

HCA Airport , Lufthavnvej 131, 5270 Odense N HCA Airport
Lufthavnvej 131
5270 Odense N

Innovation og Klynger – bliv klogere på mulighederne med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse


Arrangementsbeskrivelse



Med indgangen til 2022 påbegyndes en ny strukturfondsperiode.  Det åbner nye muligheder. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udmønte EU’s nye regionalfondsprogram i Danmark, som øremærker over 0,5 mia. kr. til innovation i SMV’er.  Og du inviteres nu til at give Erhvervsfremmebestyrelsen dine input til, hvordan indsatserne skal prioriteres.

Innovationsarbejdet i danske SMV’er er vigtigt for udvikling og konkurrenceevne. Introduktion af nye produkter, teknologier og services er centrale elementer i den erhvervsmæssige fornyelse. Det samme gælder udviklingen nye processer, organisationsformer og forretningsmodeller.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse prioriterer derfor højt, at vi får endnu flere innovative virksomheder i hele Danmark. Innovationskulturen, -kapaciteten og -modenheden i SMV’er skal styrkes, og bedre brobygning til fx viden- og uddannelsesinstitutioner skal understøtte grundlaget for succesfuld innovation.

Derfor sætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fokus på innovation på et dialogmøde, hvor du kan komme med inputs til arbejdet og fremtidens virkemidler. Du vil på arrangementet også kunne høre mere om, hvad andre nøgleaktører anser som vigtigt, og få mulighed for at netværke med andre, der interesserer sig for innovation og klynger.

Indsatserne vil være målrettet de erhvervsmæssige og teknologiske styrkepositioner samt spirende områder, som er udpeget i Strategien for decentral erhvervsfremme 2020-2023. Det nye regionalfondsprogram åbner for anvendelsen af flere virkemidler end i de tidligere programmer, og Erhvervsfremmebestyrelsen er derfor meget interesseret i at få input til, hvilke virkemidler der bør prioriteres for at nå målene, samt hvordan indsatsen skal passe ind i det samlede danske innovationsøkosystem.

Temaer i dialogen på arrangementet vil bl.a. være:

  • Brobygning til viden- og uddannelsesinstitutioner, herunder blandt virksomheder i yderområder.
  • Innovationssamarbejde mellem virksomheder.
  • SMV’ers håndtering af nye trends og evne til at omsætte trends i forretningsudvikling og innovation.
  • Medarbejderdreven innovation og organisering af innovation i SMV’er.
  • Adgang til test og demonstrationsfaciliteter – barrierer og udfordringer.
  • Finansiering af innovation blandt nye og mindre virksomheder.

Efter din tilmelding vil du modtage et kort spørgeskema, der giver dig mulighed for at give dit første bud på centrale udfordringer og virkningsfulde indsatser, så dagen kan bygge videre herpå.

Målgruppe
Alle er velkomne, men arrangementet er målrettet medarbejdere i virksomheder, organisationer eller hos erhvervsfremmeaktører, der arbejder med innovation og klynger. 

Program

14.00 – 14.15

Kaffe, te og networking

14.15 – 14.25

Velkomst v/Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

14.25 – 14.45

Hvad ved vi om klyngeudvikling og innovation i små og mellemstore virksomheder, og hvori består hovedudfordringerne?
Resultater af videnskortlægning v/direktør Jens Nyholm, IRIS Group

14.45 – 15.30

Break-out session: Giv dine bud på, hvad der skal i fokus i Danmarks Erhvervs-fremmebestyrelses indsats for innovation og klynger og drøft emnet med andre centrale aktører

15.30 – 15.45

Pause med mulighed for networking

15.45 – 16.15

Opsamling i plenum og kommentarer fra eksperter

16.15 – 16.45

Inspirationsoplæg v/Henrik Bindslev, SDU Dronecenter

16.45 – 17.00

Afrunding på dagen og lidt om den videre proces

17.00 – 17.30

Mulighed for networking og forfriskninger




















Find vej til arrangementet


Der kan parkeres på lufthavnens parkeringsplads lige foran hovedindgangen.

Kontaktinformationer til arrangør
Erhvervshus Fyn og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

For spørgsmål vedrørende arrangementet kontakt da venligst Maria Holmegaard på e-mail: mahen@erhvervshusfyn.dk