Omkostningseffektive løsninger med 3D-print
3D-print nytænker produktionslandskabet med øget fleksibilitet og kreativ frihed. Teknologien muliggør komplekse geometriske former og skræddersyede løsninger til forskellige emner, som det ikke havde været muligt at fremstille på traditionel vis. Det reducerer både udviklingstiden og omkostningerne ved traditionelle produktionsmetoder og har potentiale til at reducere miljøpåvirkningen. Men kan det altid svare sig at 3D-printe, eller er der tilfælde, hvor det rent faktisk ikke giver mening?
Den 4. juni åbner vi dørene op til et arrangement hos IBA Nexttech i Kolding, hvor vi dykker ned i den fascinerende verden af 3D-print! Uanset hvor langt din virksomhed er med deres 3D-rejse, kan du forvente værdifulde indsigter i hvornår og hvorfor 3D-print er den ideelle løsning, og hvornår det måske ikke er.
Du kan bl.a. glæde dig til at møde Jesper Damvig, Direktør hos Prototal Damvig, André Nørgaard, Head of Sales fra LEAD Robotics og Karsten Friis Hansen, Leder af IBA Nexttech, der vil dele deres viden og erfaringer, og give dig praktiske indsigter og tips til at implementere 3D-print i din forretningsstrategi.
De kommer blandt andet ind på:
- Økonomisk effektivitet af 3D-print:
Scenarier og faktorer der afgør, om 3D-print er en omkostningseffektiv løsning for dine projekter, og hvornår traditionelle produktions- og automationsmetoder måske tilbyder bedre værdi. - Muligheder med 3D print:
Vi ser ind i de mange muligheder der er velegnet til 3D-print, fra reservedele, værktøjer, til produktion i små serier og få et indblik i hvilke typer produkter der egner sig bedst til 3D-print. - Anvendelse af 3D-print i produktudvikling:
Hvordan 3D-print kan revolutionere produktudviklingsprocessen og muliggøre hurtig prototyping, designændringer og fremskynde time-to-market. - Hvordan forbereder man virksomheden til de kommende teknologier?
Her ser vi ind i de 3D print uddannelser som kan flytte din virksomhed ind i fremtiden.
Vi slutter arrangementet af med en rundtur hos IBA Nexttech, hvor du også får et indblik i de mange unikke løsninger de har udviklet i samarbejde med virksomheder, hvor 3D-print gjorde forskellen.
Vi glæder os til at se dig til arrangementet!
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 4. juni 2024 kl. 13:00 til 16:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 31. maj 2024 kl. 23:00
Sted
IBA Erhvervsakademi Kolding
Havneparken 1
6000 Kolding
Indlæser