Hop til hovedindholdet

Robotics Innovation Sprint hos Thy Forsyning


Dato og tid

Onsdag d. 20. november 2024 kl. 09:00 til torsdag d. 21. november 2024 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 4. oktober 2024 kl. 23:00

Sted

Thy Forsyning, Silstrupvej 12, 7700 Thisted Thy Forsyning
Silstrupvej 12
7700 Thisted

Robotics Innovation Sprint hos Thy Forsyning


Arrangementsbeskrivelse

Vil du præsentere dine robot- og automatiseringsløsninger til inspektion af Thy Forsynings spildevandssystem? Så er muligheden her nu!

Odense Robotics inviterer dig til at deltage i den 2-dages innovationssprint med Thy Forsyning den 20.-21. november 2024. Her har virksomheder mulighed for at udvikle innovative idéer og løsninger på specifikke udfordringer hos Thy Forsyning inden for automatisering.

Der vil også være mulighed for at lære mere under et online informationsmøde den 4. september 2024

Hvad kan du forvente?

Under et to-dages innovationssprint vil virksomheder have mulighed for at udvikle nye og innovative idéer til Thy Forsynings specifikke udfordringer baseret på det udleveret data og dialog med forsyningens ledelse og specialister.

Ved afslutningen af sprintet vil Thy Forsyning give hver virksomhed individuel feedback baseret på deres løsninger, hvilket kan resultere i en yderligere dialog, hvis den enkelte løsning er attraktiv nok.

Fristen for at vise interesse og anmode om at deltage i sprintet er onsdag den 18. september 2024.

Virksomheder vil derefter blive vurderet og udvalgt til at deltage i Robotics Innovation Sprint, som bliver afholdt på dansk.

Læs om tidligere Robotics Innovation Sprints >>

Beskrivelse af Thy Forsyning og deres udfordring:

Thy Forsyning har ansvaret for vedligeholdelse af mere end 1000 km rør. Rørene varierer i diameter fra 110 mm og opefter. Et effektivt spildevandssystem kræver løbende vedligeholdelse, da utætte eller beskadigede spildevandsrør kan føre til forurening af jord og vandressourcer, hvilket kan udgøre en sundhedsrisiko for både mennesker og dyr. Det er imidlertid ressourcetungt at vedligeholde et spildevandssystem, og derfor er der hos Thy Forsyning et ønske om at sætte ressourcerne ind der, hvor det har den største effekt.

Forebyggelse af alvorlige skader vil være muligt, hvis blokeringer, revner, indløb, rotter m.m. kan identificeres i tide. Derfor inspicerer Thy Forsyning løbende spildevandssystemet, så de kan foregribe problemerne.

Inspektion af spildevandssystemet er imidlertid dyrt og tidskrævende, og de eksisterende teknologier har også en række begrænsninger. De kablede inspektionskameraer har f.eks. en begrænset rækkevidde, og da de samtidig er relativt store, er der brønde de ikke kan komme ned i.

Derfor søger Thy Forsyning en automatiseret løsning til inspektion af deres spildevandssystem. Ønsket er, at automationsløsningen skal kunne komme frem i de dele af rørnettet, som i dag er utilgængelige, og optimalt set skal teknologien kunne identificere skader på rør, lækager/uvedkommende vand, deformitet, lunker og dimension samt opspring af rotter.

Thy Forsyning har ikke lagt sig fast på en specifik teknologi, men er åbne for alle innovative løsningsmuligheder.

Lær mere på informationsmødet:

Den 4. september kl. 10:00-11:30 vil vi sammen med Thy Forsyning afholde et online informationsmøde via Microsoft Teams, hvor interesserede virksomheder kan høre mere om det praktiske og mulighederne ved et innovationsprint, samt stille spørgsmål vedrørende de udfordringer Thy Forsyning har med inspektion af deres spildevandssystem. 

Bemærk: Det vil også være muligt at ansøge om deltagelse i innovationssprintet efter informationsmødet.

Tilmeld dig informationsmødet her >>

Har du spørgsmål ?

Så kontakt venligst Jens Pedersen på mail jpe@odenserobotics.dk eller telefon +45 8195 1113.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Erhvervshus Fyn
Odense Robotics

Tlf: +45 70235515
info@odenserobotics.dk

Kontaktinformation til arrangør

Erhvervshus Fyn
Odense Robotics

Tlf: +45 70235515
info@odenserobotics.dk